YNDLINGS savlesmæk
Hurtig & nem! Det perfekte begynderprojekt, en hurtig barselsgave & en ægte hverdags helt
YNDLINGS savlesmæk
Af iinstagarn - Karla Bendixen
Størrelse: 0-3 mdr., (3-6 mdr.), 6-9 mdr.
Garn: ca. 20-30 g bomuldsgarn (alt kan bruges - især rester)
Hæklenål: 3,5 mm
Andet: en lille knap
Forkortelser:
M - maske
Lm - luftmaske
Fm - fastmaske
Start:
Slå 87, (95), 103 + 6 lm op
Lav en fm i 5. lm fra nålen (check evt. at din knap kan komme igennem løkken)
Lav en fm i de næste 41, (45), 49 lm
Lav en indtagning over de næste 3 lm
Lav en fm i de sidste 42, (46), 50 lm
Lav en lm og vend arbejdet
Lav en fm i de første 41, (45), 49 m
Lav en indtagning over de næste 3 m
Lav en fm i de sidste 41, (45), 49 m
Lav en lm og vend arbejdet
Lav en indtagning over de første 2 m
Lav en fm i de næste 38, (42), 46 m
Lav en indtagning over de næste 3 m
Lav en fm i de næste 38, (42), 46 m
Lav en indtagning over de sidste 2 m
Lav en lm og vend arbejdet
Fortsæt sådan men en indtagning over de første 2 m, en indtagning over de midterste 3 m og en indtagning over de sidste 2 m. Husk at lave en lm før du vender arbejde ved hver række.
Når du til sidst kun har 3-4 m tilbage, hækles de alle sammen med en indtagning.
Luk af og bryd garnet
Hæft alle ender og sy en knap i hjørnet
Kvast
For den lille kvast i spidsen, skal du tråde din stoppenål med et langt stykke garn (evt. i en kontrastfarve). Med dobbeltråd føres nålen igennem spidsen af salvesmækken 3-4 gange. Bind en knude på bundtet af garnet (lige ved spidsen af savlesmækken), og klip enderne af i ønsket længde. Evt. kan enderne "redes" ud så de bliver fluffy.
Tillykke med din nye YNDLINGS savlesmæk. Savlesmækken er det perfekt begynderprojekt, en hurtig barselsgave & en ægte hverdags helt. Hvis du hækler min YNDLINGS savlesmæk, vil jeg meget gerne se den. Tag mig på instagram på @iinstagarn, eller send mig et billede - taaak!
#yndlingssavlesmæk