YNDLINGS bukser

Lækre, varme & bløde uldbukser til baby. Med flotte detaljer & elastiske ribkanter.

Opskrift af iinstagarn - Karla Bendixen


Størrelse: 3 mdr., (6 mdr.), 9 mdr., (12 mdr.)

Garn: 100, (150), 150, (200) g - Drops Baby Merino (+en lille rest i kontrastfarve til bindebånd)

Hæklenål: 3mm & 3,5mm


Forkortelser:

M - maske

Lm - luftmaske

Km - kædemaske

Stgm - stangmaske

Rstgm - relief stangmaske (slå evt. op på YouTube)

Omg - omgang


Start

Der hækles oppefra og ned i omgange.

Der hækles med 3mm. Der startes med ribkanten for oven.

Slå 84, (96), 108, (120) lm op og kæd sammen med en km i første lm (så du har en cirkel)

1. omg: lav 3 stramme lm, de tæller som en stgm. (Dette gøres ved start af hver omgang). Lav en stgm i hver m. Slut af med en km øverst i de tre lm, der tæller som første stgm. (Dette gøres ved slut af hver omgang). I alt 84, (96), 108, (120) m.

2. omg: lav skiftevis en rstgm forfra og en rstgm bagfra om hver stgm hele omgangen rundt. I alt 84, (96), 108, (120) m.

3.-7., (3-8.), 3-9., (3-10.) omg: gentag 2. omg. I alt 84, (96), 108, (120) m.

Skift til 3,5mm

8., (9.), 10., (11.) omg: rstgm forfra i første m, stgm i de næste 5 m. Gentag omgangen ud. OBS: den første m efter rstgm kan godt "gemme" sig lidt. I alt 84, (96), 108, (120) m.

9., (10.), 11., (12.) omg: rtsgm forfra i første m, stgm i de næste 2 m, 2 stgm i næste m, stgm i de næste 2 m. Gentag omgangen ud. (Altså udtagning i midterste stangmaske mellem hver rstgm). I alt 98, (112), 126, (140) m.

10., (11.), 12., (13.) omg: rstgm i første m, stgm i de næste 6 m. Gentag omgangen ud. I alt 98, (112), 126, (140) m.

11-25., (12-28.), 13-31., (14-34.) omg: gentag forrige omgang. I alt 98, (112), 126, (140) m.

Nu hækles første ben

26., (29.), 32., (35.) omg: mønstret fortsættes i de første 49, (56), 63, (70) m. Nålen føres nu ind øverst i de 3 lm, der startede omgangen. Lav en km. Sådan at du nu har dannet en omgang der er halvdelen af forrige omgange - til bukseben. I alt 49, (56), 63, (70) m.

Der kommer et lille hul i skridtet der syes sammen til sidst.

27-43., (30-48.), 33-53., (36-58.) omg: mønstret med rstgm i hver 7. m fortsættes. I alt 49, (56), 63, (70) m.

44., (49.), 54., (59.) omg: rstgm i første m, stgm i de næste 2 m, indtagning over de næste 2 m, stgm i de næste 2 m. Der laves sådan en indtagning i de 2 midterste m mellem hver rstgm. I alt 42, (48), 54, (60) m

Der skiftes tilbage til 3mm. Nu hækles der rib igen.

45., (50.), 55., (60.) omg: rstgm i første m, stgm i de næste 5 m. Gentag omgangen ud.

46-52., (51-58.), 56-64., (61-70.) omg: skiftevis en rstgm forfra og en rstgm bagfra i hver maske. I alt 42, (48), 54, (60) m

Luk af og bryd garnet

Skift tilbage til 3,5mm

Sæt garnet fast i skridtet og gentag 26-52., (29-58.), 32-64., (35-70.) omg.

Luk af og bryg garnet. Sy hullet i skridtet. Hæft alle ender.


Bindebånd: der hækles med 3mm. Lav en lang række lm (cirka dobbelt antal af hvad vi slog op til taljen). Lav en fm i hver m. Luk af, bryd garnet og hæft enden. Bindebåndet kan nu væves ind imellem rstgm midt i ribben øverst.


Tillykke med dine nye YNDLINGS bukser. Bukserne kan vaskes på uldprogram på 40 grader og lufttørres fladt på et håndklæde. Hvis du hækler mine YNDLINGS bukser, vil jeg meget gerne se dem. Tag mig på instagram på @iinstagarn, eller send mig et billede - taaak!