JULESOK

En klassisk julesok med plads til fantastiske pakkekalendergaver i løbet af december - glædelig jul!

Opskrift af iinstagarn // Karla Bendixen

Hæklenål: 4,5 mm 

Garn: 100 g "klassisk" mohair-/silkegarn, løbelængde: 210 m/25 g - der hækles i 3 tråde holdt sammen

Hæklefasthed: 21 masker x 25 rækker (10 x 10 cm)

Dimensioner: julesokken er 17 cm bred & 38 cm lang


Forkortelser:

M - maske

Fm - fastmaske

Lm - luftmaske

Km - kædemaske

Omg - omgang

Rk - række


Julesokken hækles fra tåspidsen & op - i spiral. Der laves et hul til hælen som hækles på til sidst. 


Start:

 Lav en magisk ring (slå evt. op på YouTube)

 1. omg: 8 fm i magisk ring (8)

2. omg: 2 fm i hver m (16) 

3. omg: 1 fm, 2 fm... - gentag omgangen ud (24) 

4. omg: 1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm... - gentag omgangen ud (30) 

5. omg: 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 1 fm, 2 fm...- gentag omgangen ud (35)

6.-16. omg: der laves 3 udtagninger på HVER omgang jævnt fordelt (68)

17. omg: der laves 2 udtagninger på omgangen jævt fordelt (70)

18.-47. omg: der hækles 30 omgange med 1 fm i hver m (70)

48. omg: fm i de første 35 m, 35 lm (spring 35 m over) (70)

49.-95. omg: der hækles 47 omgange med 1 fm i hver m (70)


Kant: fortsæt med fm til du når bagsiden af julesokken. Lav 1 fm i m fra 5 omgange siden, lav 1 almindelig fm i de næste to m... gentag hele vejen rundt. Kantmønsteret går ikke op i de 70 masker vi har på omgangen men vi syer en strop bagpå julesokken, så det ses ikke. 


Hæl: 

Hælen hækles sidelæns fra den ene ende af "sprækken/hullet" til den anden. 

1. rk: sæt garnet fast i første maske (helt ude i siden af åbningen), lav 1 km i denne m, lav 1 fm i "leddet/hullet", lav 1 km i hver af de første 2 masker på modsat side, vend (1)

2. rk: lav 3 fm i fm fra forrige række, 1 km, 1 km, vend (3)

3. rk: lav 1 fm i hver m, 1 km, 1 km, vend (3)

4. rk: 1 fm, 3 fm, 1 fm, 1 km, 1 km, vend (5)

5. rk: lav 1 fm i hver m, 1 km, 1 km, vend (5)

6. rk: 1 fm, 1 fm, 3 fm, 1 fm, 1 fm, 1 km, 1 km, vend (7)

7.-16. rk: fortsæt med udtagninger i hveranden række (17)

17.-19. rk: lav 3 rækker med 1 fm i hver m (17)

20.-35. rk: lav nu indtagninger i hveranden række dvs. indtagning over de 3 midterste m i HVERANDEN række. 


Strop: Lav 28+1 lm. Lav 1 fm i bagerste led af hver lm, vend med lm. Lav 3 rækker med fm gennem BEGGE maskeled, vend med lm. Fold stroppen over kanten på julesokken, bagpå & sy den fast.


Vask & blok: for at få den pæne facon på julesokken, skal den vaskes & blokkes. Læg julesokken i blød i lunkent vand tilsat lidt uldsæbe i 5-10 minutter. Klem forsigtigt det overskydende vand ud. Læg julesokken fladt ud på et skumgulv (evt. tyk pap) & spænd den ud i den ønskede form med knappenåle. Lad sokken tørre helt imens den ligger spændt fladt ud. 


Børste & brodere: EFTER blok har jeg børstet min julesok lidt så den er blevet ekstra fluffy & lækker. Jeg har broderet initial på med den teknik jeg demonstrerer i videoen - HER !


Tillykke med din nye JULESOK. Jeg håber at den bliver fyldt med dejlige ting & spreder juleglæde, der hvor den hænger. Hvis du hækler min JULESOK vil jeg meget gerne se den. Tag mig på instagram på @iinstagarn &/eller brug #iinstagarn