TINY hood
Den perfekte elefanthue til de mindste - blød, elastisk & med en skøn pasform!
Opskrift af Karla Bendixen // iinstagarn
Størrelser: 6 mdr., (1 år), 2-3 år, (3-4 år)
Svarer til et hovedomfang på ca.: 43, (46), 48, (50) cm
Garn: to tråde Lillemor by Permin (100% økologisk merinould) løbelængde 100m/25g - køb det HER
Garnforbrug: 75g – dvs. 3 nøgler (uanset størrelse)
Strikkefasthed: 16 m X 30 rækker i retstrik (10X10cm)
Rundpind: 6 mm 40 cm
Se hvordan TINY hood er konstrueret i videoen - HER
TINY hood strikkes hovedsageligt frem & tilbage i retstrik, medmindre andet er anført
Start:
Slå 14, (16), 18, (20) masker op på pind 6 mm (HUSK dobbelt tråd)
Strik 32, (34), 36, (38) pinde frem & tilbage i retstrik
Bryd garnet (luk IKKE af for de 14, (16), 18, (20) masker)
Saml masker op langs begge lange sider, så du får 16, (17), 18, (19) masker på hver side. Dvs. nu er der 46, (50), 54, (58) masker på pinden
Strik 30, (32), 34, (36) pinde frem & tilbage i retstrik
Vend IKKE. Slå 14, (16), 18, (20) masker op med løkkeopslag. Nu strikker vi i omgange (sæt maskemarkør her ved omgangens start/slut) & fortsæt så du nu strikker rundt (der er 60, (66), 72, (78) masker på omgangen). *Strik en omgang vrang, en omgang ret* - *gentag 2, (2), 3, (4) gange (så det fortsat ligner retstrik)
Strik yderligere 4, (4), 5, (6) omgange ret (glatstrik)
Strik en omgang ret hvor du lukker de 4, 4, (5), (6) midterste masker af på hver side.
Dvs:
Str. 6 mdr. – strik 6 masker ret, luk de næste 4 masker af, strik 26 masker ret, luk de næste 4 masker af, strik 20 masker ret.
Str. 1 år – strik 6 masker ret, luk de næste 4 masker af, strik 30 masker ret, luk de næste 4 masker af, strik 22 masker ret.
Str. 2 år – strik 6 masker ret, luk de næste 5 masker af, strik 32 masker ret, luk de næste 5 masker af, strik 24 masker ret.
Str. 3 år – strik 6 masker ret, luk de næste 6 masker af, strik 34 masker ret, luk de næste 6 masker af, strik 26 masker ret.
Bryd garnet. Tag de næste 6 m løst af til højre pind, så du nu har hele forstykket på en række
Både for- & bagstykke strikkes således:
Nu strikker vi frem & tilbage i retstrik igen. Vi starter fra vrangsiden
Vrangpinde starter & slutter med 3 vrangmasker, så vi får en kant af glatstrik
På hver anden retpind (dvs. hver 4. pind i alt) strikkes indtagninger således: strik 2 masker, lav venstredrejet indtagning, strik til der er 4 masker tilbage på pinden, lav højredrejet indtagning, strik de sidste 2 masker
Venstredrejet indtagning = ret af, vrang af – drejet ret sammen
Højredrejet indtagning = 2 ret sammen
Strik 10, (10), 14, (18) pinde som beskrevet ovenfor
Strik de næste to vrangpinde ren vrang, så du får en kant af glatstrik forneden dvs. vrangpindene skal strikkes som vrang hele vejen hen
Luk af på 14., (14.), 18., (22.) pind. Bryd garnet
Den ombukkede kant af glatstrik om ansigtet strikkes i omgange således:
Saml masker op langs hele hullet til ansigtet
Strik 9, (9), 11, (13) omgange (glatstrik)
På 10., (10.), 12., (14.) omgang strikkes kanten ombukket, samt der lukkes af. Bryd garnet
Hæft alle ender & sy evt. en tynd elastiktråd i halsen – se hvordan i videoen HER
Tillykke med din TINY hood. TINY hood er den perfekte elefanthue til de mindste, i det skønne, bløde & elastiske LILLEMOR garn & med en god pasform. Måske skal du selv have en matchende BIG hood? Hvis du strikker min TINY hood, vil jeg meget gerne se den. Tag mig på instagram på @iinstagarn &/eller brug #tinyhood #iinstagarn